Holocaust

Nazisterne delte menneskerne op i racer. Den "ariske" race som er tyskerne, var de aller bedste i deres øjne, hvorimod at jøderne var de ringeste. Jøderne var derfor ikke ønsket, og de fik skylden for alle Tysklands elendigheder. De blev socialt og økonomisk udskilt fra det øvrige samfund. Under 2. verdenskrig styrede nazisterne stadig jøderne, og der blev lavet ghettoer til dem, i 1941 begyndte de at dræbe jøderne i stedet for at lade dem flygte. Der blev lavet udryddelseslejre for at dræbe jøderne. Der var blevet dræbt 6 millioner europæiske jøder I dag er Holocaust en del af en fælleseuropæisk arv.

Anne Schøler og Cecilie Als 

Synopsgrupper 1.HF

1. Line, Julie, Jakob, Alex
2. Frederikke, Mette, Dennis, Sanne
3. Daniel,Kasper  , Frederik, Mads
4. Hakan, Jesper
5. Louise, Josefine
6. Cecilie, Anne, Annemette, Okan
7. Nanna, Emma, Maja, Maria

Genaflevering af historieopgaven

Dem, der har fået deres historieopgave tilbage, skal genaflevere den 15. marts 2013 kl. 12 til mig og samtidig sende den til tl.rhv@analys.urkund.se med titlen [hist-opg].

Jeg har skrevet på jeres opgave, hvad det er I skal rette for at opgaven kan godkendes. Hvis I er i tvivl om hvordan I fx skal stille litteraturliste ordentligt op, så kig i den vejledning til historieopgaven som jeg har lavet til jer. Hvis I har forlagt papirene kan I finde dem her.

- TL

Genfortæl kort den økonomiske udvikling i Danmark i 60'erne.

• ”eksplosiv vækst i forbrugsmuligheder”. Før 60'erne, var man præget af rationationer og vareknaphed. Omkring 1957 skete der et økonomisk opsving i Danmark og i Vesteuropa. Industrien oplevede en større efterspørgsel efter arbejdskraft. Der skulle bruges ufaglærte til de mange elektronik og tekstil virksomheder som skød op i de mange byer.
• Væksten lå på 5% per år i 60'erne.
• Den offentlige sektor fordoblede sig i også i 60'erne. Den samlede beskæftigelse i Danmark steg med 20-25000 om året.
• Værdien af industrieproduktion var nu større end landbrugsproduktionen, hvilket vi havde havde lagt vægt på tidligere og levede af. Nu skulle man bruge pædagoer og lærer.
• Kvinderne kommer på arbejdsmarked som tidligere ikke var socialt acceptabelt. Dvs, et halv folkefærd nu også arbejdede.
  
  
  Arbejdsløsheds statistik fra 1956 til 1975.
  
  
  - Arbejdsløsheden falder helt vildt fra 1956 til 1962. Men den stiger dog fra 1962 til 1963, og falder derefter ned til 2%, næsten som i 1962 hvor den var 3%.
  - Der kommer en stigende igen mellem 1967 til 1968 og herefter falder den igen, lidt mere stabilt. I 1973 til 1975 stiger den helt vildt. Den stiger med i alt 11%.

Arbejdskraft i Danmark 1960-1970

- Der kommer en stigning i arbejdskraften hvad angår ”middelfolke tal” og ”den produktive befolkning”. Dog falder arbejdskraften i Landbrud, hvilket giver god mening i forhold til spørgsmål 1. Dette sker fordi vi skal bruge flere folk i butikker osv. frem for på marken. Alt i alt så er arbejdskraften steget. 

Offentlige ansatte 1960-1972

- Der er en dobbelt så stor stigning i arbejdskraft i den offentlige sektor, hvilket giver mening i forhold til at flere kvinder kommer på arbejdsmarked. Også fordi vi bliver mere solidariske i forhold til hinanden. 

Illustration: Privatbilismen og Moden

Billede 1: Som man kan se på billede har Kvinden, kort hår, flade sko og ultra lårkort så man kunne se mere hud. Kvinden er meget ung. Unge fik mere indflydelse på moden og nu var det ikke længere de voksne som skulle eje moden men kigge efter unge.

B

Billede 2: På dette billede ser man familien på vej ud at køre, en normal familie på søndagstur. I baggrunden ser man et typisk parcelhus fra 60’erne. Typisk Kerne familie med mor, far og børn.

Fuld beskæftigelse

Kvinder arbejder nu også. Mange fandt nu arbejde på fabrik i stedet for i landbruget. Masseproduktionen blev en del af hverdagen. Tidligere gik kvinderne hjemme og tog sig af hus, børn og maden, men med de store forandringer i samfundet, blev kvinderne også en del af erhvervslivet. Arbejdsløsheden var meget lav i 60’erne også selvom befolkningstallet voksede eksplosivt. Også i det offentlige blev der ansat flere mennesker i løbet af 60’erne end der nogensinde havde været før. Dette havde også stor betydning for familielivet, for nu gik både moderen og faderen på arbejde. Dette satte også gang i dagsinstitutioner hvor børnene kunne blive passet mens mor og far var på arbejde. På billedet kan man se kvinderne arbejde. Tidligere var det ikke acceptabelt at kvinder skulle begynde at arbejde. Dengang var der heller ikke mange børnehaver og vuggestuer, så det var meget svært for kvinden at få sine børn passet.  Dermed, så skulle der også lavet mad og rodet op i huset. Derfor blev det at kvinderne begyndte at arbejde en stor omvæltning i samfundet.

Dette er en plakat af en kernefamilie, Her kan man se, at kvinden sammen med sine børn, vinker farvel til sin mad, som skal ud og arbejde. På dette tidspunkt var det meget almindeligt at manden skulle arbejde og dermed forsørge familien, imens kvinden skulle blive hjemme og ikke arbejde. Kvindens opgave var at passe børnene, lave mad og gøre rent. Men i 60’erne skete der en omvæltning, hvor kvinderne begyndte at arbejde og de traditionelle kønsroller blev ændret.

Illustration: Kvinder på arbejde og Fremmede på arbejde

Her ses det, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet. De er også blevet lidt mere "mandlige", de er ikke længere så fine i det og er mere ligestilledet både med arbejde og tøj. Oftest arbejdede kvinderne på samlebånd, som det også ses på billedet. 

Der er et tæt forhold mellem moren og barnet, det hænger meget godt sammen med, at det er hende, der passer barnet og er hjemme hver dag. Hun er meget fin i tøjet, og det er en velstillede familie fx har de stort kæleskab og telefon. 

Gruppe 5: Betondanmark og Parcelhusdanmark

Dette billede er  hvordan et typehus ser ud. 

Husene så typisk ens ud, da det var nemmere at bygge og billigere.

Dette er et elementbyggeri. Helt ens betonkarreer som er på snor lige rækker. Lejlighederne var store og lyse. Helt op til 5 værelse. Det var helt moderne med køleskab og vaskemaskine. Kort sagt rammer fra tryghed og godt liv. 

Dette er et typisk parcel hus set ude fra.
Der er normalt dør ud til haven og hæk rundt om huset. 

Gruppe 2: Kvinder på arbejde og Fremmede på arbejde

1. Hvilken udvikling skete der i 1960erne i forhold til kvinder på arbejdsmarkedet?

• De fik lov til at gå på arbejde, men havde nærmest et "dobbelt arbejde", fordi de stadig havde arbejdet derhjemme med husholdning. Mændene hjalp ikke med husholdning, da det bare altid havde været kvinderne der stod for det.

2. Beskriv med jeres egne ord kønsrollerne i 1960erne, som de står beskrevet i teksten, og beskriv hvorvidt disse kønsroller skabte problemer i forhold til kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.

• Før i tiden måtte kvinderne ikke arbejde, da de udelukkende skulle passe børnene og ordne huset. Manden arbejde for at skaffe penge til familien, men i 1960'erne ændrede det sig. Kvinderne fik lov til at gå på arbejde, men skulle stadig passe tingene derhjemme.

3. Beskriv den udvikling som skete i Danmark i 1960erne i forhold til arbejdskraft fra andre lande.

• I 1960'erne kom der arbejde fra andre lande, fordi at landet stadig manglede arbejdskraft. De kom fra Tyrkiet, Pakistan, Marokko og Jugoslavien, og de kom udelukkende for at arbejde, men senere hen fik de så står en indtægt, at de fik råd til deres eget hus, og deres familie kom til landet. Dette gav en negativ klang, da der ikke var nogen som havde troet, at de ville blive i landet. 

Gruppe 3

1. Hvad var baggrunden for den såkaldte 'privatbilisme'?
- Efter anden verdenskrig fik danskerne flere penge mellem hænderne så flere havde råd til bil, det gjorde at mange jernebanestrækninger lukkede og togene kørte forbi de mindre byer uden at stoppe og i stedet blev der lavet flere landeveje fx. hoveder vej til Odense og København.

Nu hvor man havde bil tog man ofte ud og se landet så som søndagstur og ferier til Middelhavet.

 

2. Hvad kom den private bil til at repræsenter? Hvorfor?
- Den repræsenterede den nye livstil og bilen var bindemiddel mellem bolig og arbejde. Mange blev nød til at købe to biler for at komme på arbejde. Bilen gav også mere frihed

 

3. Der skete en markant udvikling med moden i løbet af 1960erne - Hvad var den? Hvorfor skete den udvikling?
- Pigerne begyndte at gå i korte kjoler og cowboybukser, håret var ikke længer sat op men løst og nogle valgte at få klippet en kort frisure.
Moden blev mere præget af unaturlige former.
Mænd og kvinder begyndte at ligne hinanden. Stiletterne blev byttet ud med sundhedssandaler.
Udviklingen skete pga. de unge vil gøre oprør mod fortiden.

Historie – gode tider

Gruppe: Maria, Emma, Jakob og Sanne

1.      Dansker oplevede i starten af 60’erne en eksplosiv vækst i deres forbrugsmuligheder.  Arbejdsløsheden faldt i slutningen af 50’erne. Væksten steg til 5 % hvert år. Beskæftigelsen voksede med 20 til 25 tusinde mennesker pr. år.

2.      I 60’erne var der en meget lav arbejdsløshed, hvilket hang sammen med at man havde økonomisk vækst.

3.      Befolkningsantallet vokser gennem 60’erne. Landbruget falder, mens flere kommer hen i middelklassen. Den produktive befolkning, samt de resterende klasser stiger også en anelse i beskæftigelsen.

4.      Der kommer mange flere offentlige ansatte. Fra 1960 til 1972 var antallet af ansatte næsten fordoblet. Specielt i det sociale områder, er der blevet sat flere mennesker ind. 

Gruppe 5: Betondanmark og Parcelhusdanmark

1.     Hvad karakteriserede det såkaldte ’elementbyggeri’ i 1960ernes Danmark?

Der kommer flere børn til verden derfor kommer der flere huse. Helt nye bykvartere opstod. De var opfattet som selvstændige enheder med Butikcentre, biografer, børnehaver, skoler og svømmehaller. De har alt hvad de skal bruge, derfor har de ikke behov for at de skal ud af området for at få de ting de skal bruge for at leve.

2.      Hvilke konsekvenser havde det omfattende parcelhusbyggeri i 1960erne for Danmark?

Alle folk ville have et hus, derfor lånte flere og flere folk penge. De får højere og højere rente. Rentefradrags mulighederne var forfærdelige. Derfor satte alle menneskerne sig i gæld til banken. 

1960'erne: Gode Tider

Skriv både spørgsmålene og jeres besvarelse på bloggen (http://historieblogk.blogspot.dk/).

Indlæggets titel skal være jeres gruppenummer og den del af teksten, I har arbejdet med. Giv indlægget etiketten ’1960’ernes Danmark - Gode Tider’.

 

På dette billede kan man dels se et berømt Beatles-cover fra 1960'erne, som netop er meget karakteristisk for den ungdomskultur, der herskede i perioden: En fascination af Østen, af det psykedeliske og af de bevidsthedsudvidende stoffer. Derudover bliver tidens kvindeideal og mode også præsenteret i form af den britiske model Twiggy (i midten i den lyserøde kjole) og i form af parret i venstre hjørne: Kjolerne er blevet kortere og mændenes hår er blevet længere. Omsider er det også muligt, at se 1960'ernes fokus på materialismen i dette billede - billedet afspejler, at der i større grad bliver tale om et forbrugssamfund. Det kan bl.a. ses i billedet i øverste højre hjørne: Hjemmet skal nu indeholde både designermøbler samt det nye vidunder - fjernsynet. Den materialistiske indstilling til samfundet ses også i Andy Warhols berømte Marilyn Monroe portræt nederst i midten. Her er noget som sofistikeret som kunst gået hen og er blevet masseproduceret og billigt, så det kan bliver hver mands eje, og ikke kun er forbeholdt de mere velhavende i samfundet.

KS-grupper

I løbet af KS-emnet Kulturmødet i Danmark efter 1945 kommer I til at arbejde i faste grupper. Derfor bliver de skrevet herinde, så I hele tiden kan se, hvem I er i gruppe med:

1. Jakob, Maria, Sanne, Emma
2. Dennis, Anne, Cecilie, Okan
3. Julie, Alex, Line, Mette
4. Kasper, Frederik, Nanna, Maja
5. Josefine, Frederikke, Louise, Annemette
6. Hakan, Jesper, Daniel, Mads

Historieopgaven

Hvis I mangler vejledningen til historieopgaven, så ligger den på Ludus under den 3. januar 2013 -  husk at konsultere den, når I skal i gang med at lave en problemformulering.

Deadlines

10. januar: Aflevering af emne

18. januar: Aflevering af foreløbig problemformulering

29. januar: Frist for godkendelse af problemformulering

5. februar: Flexdag i historie (skrivedag på skolen)

20. februar: Afleveringsfrist for opgaven, kl. 12 (i administrationen og via urkund)

Emailadresser

tl@randershfvuc.dk

urkund mailadresse: tl.rhv@analys.urkund.se