Holocaust

Nazisterne delte menneskerne op i racer. Den "ariske" race som er tyskerne, var de aller bedste i deres øjne, hvorimod at jøderne var de ringeste. Jøderne var derfor ikke ønsket, og de fik skylden for alle Tysklands elendigheder. De blev socialt og økonomisk udskilt fra det øvrige samfund. Under 2. verdenskrig styrede nazisterne stadig jøderne, og der blev lavet ghettoer til dem, i 1941 begyndte de at dræbe jøderne i stedet for at lade dem flygte. Der blev lavet udryddelseslejre for at dræbe jøderne. Der var blevet dræbt 6 millioner europæiske jøder I dag er Holocaust en del af en fælleseuropæisk arv.

Anne Schøler og Cecilie Als 

Synopsgrupper 1.HF

1. Line, Julie, Jakob, Alex
2. Frederikke, Mette, Dennis, Sanne
3. Daniel,Kasper  , Frederik, Mads
4. Hakan, Jesper
5. Louise, Josefine
6. Cecilie, Anne, Annemette, Okan
7. Nanna, Emma, Maja, Maria

Genaflevering af historieopgaven

Dem, der har fået deres historieopgave tilbage, skal genaflevere den 15. marts 2013 kl. 12 til mig og samtidig sende den til tl.rhv@analys.urkund.se med titlen [hist-opg].

Jeg har skrevet på jeres opgave, hvad det er I skal rette for at opgaven kan godkendes. Hvis I er i tvivl om hvordan I fx skal stille litteraturliste ordentligt op, så kig i den vejledning til historieopgaven som jeg har lavet til jer. Hvis I har forlagt papirene kan I finde dem her.

- TL

Genfortæl kort den økonomiske udvikling i Danmark i 60'erne.

• ”eksplosiv vækst i forbrugsmuligheder”. Før 60'erne, var man præget af rationationer og vareknaphed. Omkring 1957 skete der et økonomisk opsving i Danmark og i Vesteuropa. Industrien oplevede en større efterspørgsel efter arbejdskraft. Der skulle bruges ufaglærte til de mange elektronik og tekstil virksomheder som skød op i de mange byer.
• Væksten lå på 5% per år i 60'erne.
• Den offentlige sektor fordoblede sig i også i 60'erne. Den samlede beskæftigelse i Danmark steg med 20-25000 om året.
• Værdien af industrieproduktion var nu større end landbrugsproduktionen, hvilket vi havde havde lagt vægt på tidligere og levede af. Nu skulle man bruge pædagoer og lærer.
• Kvinderne kommer på arbejdsmarked som tidligere ikke var socialt acceptabelt. Dvs, et halv folkefærd nu også arbejdede.
  
  
  Arbejdsløsheds statistik fra 1956 til 1975.
  
  
  - Arbejdsløsheden falder helt vildt fra 1956 til 1962. Men den stiger dog fra 1962 til 1963, og falder derefter ned til 2%, næsten som i 1962 hvor den var 3%.
  - Der kommer en stigende igen mellem 1967 til 1968 og herefter falder den igen, lidt mere stabilt. I 1973 til 1975 stiger den helt vildt. Den stiger med i alt 11%.

Arbejdskraft i Danmark 1960-1970

- Der kommer en stigning i arbejdskraften hvad angår ”middelfolke tal” og ”den produktive befolkning”. Dog falder arbejdskraften i Landbrud, hvilket giver god mening i forhold til spørgsmål 1. Dette sker fordi vi skal bruge flere folk i butikker osv. frem for på marken. Alt i alt så er arbejdskraften steget. 

Offentlige ansatte 1960-1972

- Der er en dobbelt så stor stigning i arbejdskraft i den offentlige sektor, hvilket giver mening i forhold til at flere kvinder kommer på arbejdsmarked. Også fordi vi bliver mere solidariske i forhold til hinanden. 

Illustration: Privatbilismen og Moden

Billede 1: Som man kan se på billede har Kvinden, kort hår, flade sko og ultra lårkort så man kunne se mere hud. Kvinden er meget ung. Unge fik mere indflydelse på moden og nu var det ikke længere de voksne som skulle eje moden men kigge efter unge.

B

Billede 2: På dette billede ser man familien på vej ud at køre, en normal familie på søndagstur. I baggrunden ser man et typisk parcelhus fra 60’erne. Typisk Kerne familie med mor, far og børn.

Fuld beskæftigelse

Kvinder arbejder nu også. Mange fandt nu arbejde på fabrik i stedet for i landbruget. Masseproduktionen blev en del af hverdagen. Tidligere gik kvinderne hjemme og tog sig af hus, børn og maden, men med de store forandringer i samfundet, blev kvinderne også en del af erhvervslivet. Arbejdsløsheden var meget lav i 60’erne også selvom befolkningstallet voksede eksplosivt. Også i det offentlige blev der ansat flere mennesker i løbet af 60’erne end der nogensinde havde været før. Dette havde også stor betydning for familielivet, for nu gik både moderen og faderen på arbejde. Dette satte også gang i dagsinstitutioner hvor børnene kunne blive passet mens mor og far var på arbejde. På billedet kan man se kvinderne arbejde. Tidligere var det ikke acceptabelt at kvinder skulle begynde at arbejde. Dengang var der heller ikke mange børnehaver og vuggestuer, så det var meget svært for kvinden at få sine børn passet.  Dermed, så skulle der også lavet mad og rodet op i huset. Derfor blev det at kvinderne begyndte at arbejde en stor omvæltning i samfundet.

Dette er en plakat af en kernefamilie, Her kan man se, at kvinden sammen med sine børn, vinker farvel til sin mad, som skal ud og arbejde. På dette tidspunkt var det meget almindeligt at manden skulle arbejde og dermed forsørge familien, imens kvinden skulle blive hjemme og ikke arbejde. Kvindens opgave var at passe børnene, lave mad og gøre rent. Men i 60’erne skete der en omvæltning, hvor kvinderne begyndte at arbejde og de traditionelle kønsroller blev ændret.

Illustration: Kvinder på arbejde og Fremmede på arbejde

Her ses det, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet. De er også blevet lidt mere "mandlige", de er ikke længere så fine i det og er mere ligestilledet både med arbejde og tøj. Oftest arbejdede kvinderne på samlebånd, som det også ses på billedet. 

Der er et tæt forhold mellem moren og barnet, det hænger meget godt sammen med, at det er hende, der passer barnet og er hjemme hver dag. Hun er meget fin i tøjet, og det er en velstillede familie fx har de stort kæleskab og telefon. 

Gruppe 5: Betondanmark og Parcelhusdanmark

Dette billede er  hvordan et typehus ser ud. 

Husene så typisk ens ud, da det var nemmere at bygge og billigere.

Dette er et elementbyggeri. Helt ens betonkarreer som er på snor lige rækker. Lejlighederne var store og lyse. Helt op til 5 værelse. Det var helt moderne med køleskab og vaskemaskine. Kort sagt rammer fra tryghed og godt liv. 

Dette er et typisk parcel hus set ude fra.
Der er normalt dør ud til haven og hæk rundt om huset. 

Gruppe 2: Kvinder på arbejde og Fremmede på arbejde

1. Hvilken udvikling skete der i 1960erne i forhold til kvinder på arbejdsmarkedet?

• De fik lov til at gå på arbejde, men havde nærmest et "dobbelt arbejde", fordi de stadig havde arbejdet derhjemme med husholdning. Mændene hjalp ikke med husholdning, da det bare altid havde været kvinderne der stod for det.

2. Beskriv med jeres egne ord kønsrollerne i 1960erne, som de står beskrevet i teksten, og beskriv hvorvidt disse kønsroller skabte problemer i forhold til kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.

• Før i tiden måtte kvinderne ikke arbejde, da de udelukkende skulle passe børnene og ordne huset. Manden arbejde for at skaffe penge til familien, men i 1960'erne ændrede det sig. Kvinderne fik lov til at gå på arbejde, men skulle stadig passe tingene derhjemme.

3. Beskriv den udvikling som skete i Danmark i 1960erne i forhold til arbejdskraft fra andre lande.

• I 1960'erne kom der arbejde fra andre lande, fordi at landet stadig manglede arbejdskraft. De kom fra Tyrkiet, Pakistan, Marokko og Jugoslavien, og de kom udelukkende for at arbejde, men senere hen fik de så står en indtægt, at de fik råd til deres eget hus, og deres familie kom til landet. Dette gav en negativ klang, da der ikke var nogen som havde troet, at de ville blive i landet. 

Gruppe 3

1. Hvad var baggrunden for den såkaldte 'privatbilisme'?
- Efter anden verdenskrig fik danskerne flere penge mellem hænderne så flere havde råd til bil, det gjorde at mange jernebanestrækninger lukkede og togene kørte forbi de mindre byer uden at stoppe og i stedet blev der lavet flere landeveje fx. hoveder vej til Odense og København.

Nu hvor man havde bil tog man ofte ud og se landet så som søndagstur og ferier til Middelhavet.

 

2. Hvad kom den private bil til at repræsenter? Hvorfor?
- Den repræsenterede den nye livstil og bilen var bindemiddel mellem bolig og arbejde. Mange blev nød til at købe to biler for at komme på arbejde. Bilen gav også mere frihed

 

3. Der skete en markant udvikling med moden i løbet af 1960erne - Hvad var den? Hvorfor skete den udvikling?
- Pigerne begyndte at gå i korte kjoler og cowboybukser, håret var ikke længer sat op men løst og nogle valgte at få klippet en kort frisure.
Moden blev mere præget af unaturlige former.
Mænd og kvinder begyndte at ligne hinanden. Stiletterne blev byttet ud med sundhedssandaler.
Udviklingen skete pga. de unge vil gøre oprør mod fortiden.

Historie – gode tider

Gruppe: Maria, Emma, Jakob og Sanne

1.      Dansker oplevede i starten af 60’erne en eksplosiv vækst i deres forbrugsmuligheder.  Arbejdsløsheden faldt i slutningen af 50’erne. Væksten steg til 5 % hvert år. Beskæftigelsen voksede med 20 til 25 tusinde mennesker pr. år.

2.      I 60’erne var der en meget lav arbejdsløshed, hvilket hang sammen med at man havde økonomisk vækst.

3.      Befolkningsantallet vokser gennem 60’erne. Landbruget falder, mens flere kommer hen i middelklassen. Den produktive befolkning, samt de resterende klasser stiger også en anelse i beskæftigelsen.

4.      Der kommer mange flere offentlige ansatte. Fra 1960 til 1972 var antallet af ansatte næsten fordoblet. Specielt i det sociale områder, er der blevet sat flere mennesker ind. 

Gruppe 5: Betondanmark og Parcelhusdanmark

1.     Hvad karakteriserede det såkaldte ’elementbyggeri’ i 1960ernes Danmark?

Der kommer flere børn til verden derfor kommer der flere huse. Helt nye bykvartere opstod. De var opfattet som selvstændige enheder med Butikcentre, biografer, børnehaver, skoler og svømmehaller. De har alt hvad de skal bruge, derfor har de ikke behov for at de skal ud af området for at få de ting de skal bruge for at leve.

2.      Hvilke konsekvenser havde det omfattende parcelhusbyggeri i 1960erne for Danmark?

Alle folk ville have et hus, derfor lånte flere og flere folk penge. De får højere og højere rente. Rentefradrags mulighederne var forfærdelige. Derfor satte alle menneskerne sig i gæld til banken. 

1960'erne: Gode Tider

Skriv både spørgsmålene og jeres besvarelse på bloggen (http://historieblogk.blogspot.dk/).

Indlæggets titel skal være jeres gruppenummer og den del af teksten, I har arbejdet med. Giv indlægget etiketten ’1960’ernes Danmark - Gode Tider’.

 

På dette billede kan man dels se et berømt Beatles-cover fra 1960'erne, som netop er meget karakteristisk for den ungdomskultur, der herskede i perioden: En fascination af Østen, af det psykedeliske og af de bevidsthedsudvidende stoffer. Derudover bliver tidens kvindeideal og mode også præsenteret i form af den britiske model Twiggy (i midten i den lyserøde kjole) og i form af parret i venstre hjørne: Kjolerne er blevet kortere og mændenes hår er blevet længere. Omsider er det også muligt, at se 1960'ernes fokus på materialismen i dette billede - billedet afspejler, at der i større grad bliver tale om et forbrugssamfund. Det kan bl.a. ses i billedet i øverste højre hjørne: Hjemmet skal nu indeholde både designermøbler samt det nye vidunder - fjernsynet. Den materialistiske indstilling til samfundet ses også i Andy Warhols berømte Marilyn Monroe portræt nederst i midten. Her er noget som sofistikeret som kunst gået hen og er blevet masseproduceret og billigt, så det kan bliver hver mands eje, og ikke kun er forbeholdt de mere velhavende i samfundet.

KS-grupper

I løbet af KS-emnet Kulturmødet i Danmark efter 1945 kommer I til at arbejde i faste grupper. Derfor bliver de skrevet herinde, så I hele tiden kan se, hvem I er i gruppe med:

1. Jakob, Maria, Sanne, Emma
2. Dennis, Anne, Cecilie, Okan
3. Julie, Alex, Line, Mette
4. Kasper, Frederik, Nanna, Maja
5. Josefine, Frederikke, Louise, Annemette
6. Hakan, Jesper, Daniel, Mads

Historieopgaven

Hvis I mangler vejledningen til historieopgaven, så ligger den på Ludus under den 3. januar 2013 -  husk at konsultere den, når I skal i gang med at lave en problemformulering.

Deadlines

10. januar: Aflevering af emne

18. januar: Aflevering af foreløbig problemformulering

29. januar: Frist for godkendelse af problemformulering

5. februar: Flexdag i historie (skrivedag på skolen)

20. februar: Afleveringsfrist for opgaven, kl. 12 (i administrationen og via urkund)

Emailadresser

tl@randershfvuc.dk

urkund mailadresse: tl.rhv@analys.urkund.se

Spørgsmål til oplyst enevælde

Samtidig gengivelse af Struensee og Brandts henrettelser, 1772.



I skal skrive et faktaspørgsmål til teksten (faktaspørgsmål starter tit med hvem, hvor, hvornår og svaret kan findes ved at kigge det rigtige sted i teksten).

 

Derefter skal I skrive et tænkespørgsmål til teksten (tænkespørgsmål starter tit med hvorfor, hvordan, hvad nu hvis og svaret kan ikke gives ved at kigge et sted i teksten - istedet kræver svaret, at man tænker sig om).

Skriv jeres spørgsmål som en kommentar til dette indlæg. Husk at skrive faktaspørgsmål eller tænkespørgsmål foran, så man ved hvad der er hvad.



Enevælde: Opsamling

Kongeloven, 1665

Efter fire lange historietimer er det tid til lidt opsamling på enevælde. Besvar derfor disse fire spørgsmål så godt I kan - skriv jeres svar i en kommentar her nedenunder.

1. Hvornår blev enevælde indført i Danmark og hvad var det for et dokument, der officielt indførte enevælde?
2. Hvad karakteriserede enevælde? 
3. Hvordan adskilte enevælde sig fra det der kom før?
4. Hvordan adskiller enevælde sig fra vores samfund idag?

Alex

Alex J

A)      

 De privilegerede stænder var kirken, kongen og adel der var ingen af dem der skulle betale skat. Kongen og adel måtte bære våben. Adelige der måtte være kansler og andre høje stillinger.

B)       bønderne/borgerne de skulle betale mange skatter. De skulle betale til kongen kirken og adelen de måtte ikke ret meget de kunne ikke blive kansler.

C)      Kirken mistede rettigheden til at opkræve skatter og til at være den religiøse leder. Det blev så kongen som gjorde det efter reformationen. Adelen mistede ingen rettigheder efter reformationen

D)     I dag har Kirken ingen magt overhovedet. der er ikke mange der går i kirke mere. Kirken tjener stadig lidt penge når danskerne er medlem af folkekirken. Men det er frivillig så de har ingen magt. Den gang i stænder samfundet var det de rige der skulle have penge så de fik bare de fattige til at betale skat til dem. Den gang var det kongen og kirken der havde alt magten. Nu har kirken ingen magt og dronningen har reelt ingen magt. Nu skal hun kun skrive under på de nye danske love, men det er bare noget hun skal for den dag, hvor hun ikke gør det, vil hun sandsynligvis blive afsat. Den dag i dag er der mere fokus på alle i samfundet både de rige, middelklassen og de fattige i dag er det mere rimeligt sammensat. I dag er det de rige der betaler mest i skat det hedder top skat. fra 2013 skal alle der tjener mere end 421.000 kr. betale top skat hvorimod middelklassen og de fattige betaler bund skat. Det er så alle der tjener mindre end 421.000 kr. der betaler bund skat.

Daniel

a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?

De priveligerede stænder, var de såkaldte gejstlige og adelige. Mens de selv stod fri fra skatter, havde de mulighed for at opkræve skatter fra bønderne, og andre almindelige borgere. De havde derudover, tilladelse til frit at bære våben. 

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?

De andre stænder, var borgere og bønderne. De havde som sådan ikke det store at skulle have sagt, og skulle betale den skat de blev påkrævet. De var underlagt de gejstlige og adelige. 

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal? 

Det havde påvirkning på mange ting i stændersamfundet, men mest påfaldende er det, at kirken fik frataget en stor del af magten. De kunne som sådan ikke kræve kirkeskatter, og det var nu alene kongen der havde den religiøse magt, og kirken skulle kun stå for det åndelige. Derudover var det kongen, og ikke paven som havde til opgave at finde landets biskopper. 


d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
ELLER
Kom med argumenter for og imod at have et samfund, hvor nogle grupper har privilegier og andre ikke har. Hvilke problematikker kan det give i et samfund? Sammenlign derefter stændersamfundet med det samfund, vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Kan du se en sammenhæng mellem de argumenter du skrev lige før, og de forskelle/ligheder der er mellem to typer samfund? (skriv 150-200 ord). 

Man kan på en måde godt sige, at datidens stændersamfund var højreorienteret ud i ekstremerne (hvis man skulle sætte det i et politisk perspektiv), da det i høj grad var de rige der havde noget at sige, og de fattige skulle indordne sig. Det var også de fattige, som skulle betale skatterne til de rige, så de blev endnu mere rige. Det var ikke et repræsentativt samfund vi levede, som vi gør det den dag i dag. I dag ser man jo hvordan samfundet, prøver at holde sammen på det hele, og give til dem der ikke har så meget. De rige betaler mere skat end middelkassen, for at bidrage til et bedre Damnark. Jeg vil da selvfølgelig klart, foretrække den levestil og standard vi har i dag, hvor alle har noget at skulle sige, og vi har et mere repræsentativt samfund, hvor pengene er fordelt over det hele, i stedet for kun hos de rige. 

Frederikke

a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
- kirken er af første stand fordi den bliver set som den nødvendige formidle til at frelse sjæle. Anden stand var godsejerklassen eller adelen de skulle forsvare riget.

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
- borgere og bønder blev set som tredje og fjerde stand, bønderne de skulle producere mad til hele samfundet, og borgerne skulle handle og drive håndkraft.

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
- kirken havde mistet stort set hele sin magt efter Martin Luther, og derfor blev stort set alt magt overladt til adelen.  

d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
- der er nogen ligheder f.eks. der er nogen der bestemmer, men i dag kan ”borgerne” selv være med til at bestemme nogen af de folk som der skal bestemme. Dengang som og som nu bliver der stadigvæk opkrævet skat men den skat som der bliver opkrævet får man mere glæde af end man gjorde den gang, for dengang gik stort set det hele til kongen og kirken men nu kommer det ”borgerne” til gode. Jeg kan selv bedst lide det samfund der findes i dag for det er noget folket er med til at bestemme hvem der skal have lov til at hjælpe dronningen til at ”styre landet”.

Maja

a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
Kirken var første stand, da den blev opfattet som en nødvendig formidler til at frelse folks sjæle.

Godsejerklassen og adelen var privilegerede stænder. De var anden stand. De havde en privilegeret særstilling. De var ’frie’ i modsætning til borgere og bønder.

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
Andre stænder var f.eks. borgere og bønder. De var tredje og fjerde stand, og blev opfattet som ’ufrie og vanbyrdige’. Bøndernes arbejde bestod af at producere mælk til samfundet. Borgerne skulle handle og drive håndværk.

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
Gejstligheden mistede sin privilegerede stilling. Adelen blev derfor alene om at være en ’fri’ stand. Ændringen var radikal da adelens stilling i de næste 100år blev meget dominerende. Adelen ejede omkring 45% af landets jord i 1550.

d)
Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).

I modsætning til dengang stændersamfundet eksisterede, er vi i dag mere lige placeret. Der er som sådan ikke nogen der har ret til mere end vi andre har. Vi er heller ikke delt op i borgere, adelige osv. Derudover vælger vi også selv hvilket arbejde vi vil have, det vælger vi ikke ud fra vores stand. Jeg kan bedst lide det samfund vi har i dag.

Jakob Kastrup Andersen

a) De privilegerede stænder var de gejstlige og adelige. De havde ret til at indkræve skatter fra borgerne/bønnerne, mens at de selv har skattefri. De kunne uden problemer gå med våben på åben gade uden det var ulovligt.

Hvis en krig brød ud,var det deres pligt at forsvare Danmark. De kunne indkalde bønner og borgere til at gå med i krig. De gejstlige mistede en stor slat af deres rettigheder efter reformationen.

b) Der eksiterede også andre stænder (surprise!) disse var de borgerne/bønderne. De var samfundets ”underdogs”, og havde ikke meget at sige. De skulle betale skatter til både Kongen, adlen og kirken. Selvom de betalte utroligt meget i skat fik de stort set ingen velfærd.

De levede primært af handel og produktion af mad (korn). Bonus info: Skatten skulle ikke nødvendigvis betales med valuta, men kunne også betales med naturalier såsom korn.

c) Ændringen af samfundet havde størst konsekvenser for kirken. Meget af deres magt blev skærpet, eks. Skulle bønderne ikke længere betale kirkeskat og kongen skulle nu vælge biskopperne i stedet for paven. Kongen var nu også den religiøse leder, og kirken havde kun åndelig magt.

d) Der var utroligt mange ikke smarte ting ved et stændersamfund. Både at de fattige skulle betale så de rige kunne blive endnu rigere. Idag er det jo stik modsat, for nu er det jo de rige som betaler til de fattige. Dog kan det jo stadig sammenlignes med idag, da vi stadig har et uskrevet heraki. De sociale normer forfølger os også idag, ligesom det gjorde dengang.

Hvem har skrevet dette her?

1
- de privilegerede stænder var: adler konger kirken inden reformationen godsejere  
2

- Der var borgerne og bønderne som blev betragtet som de laveste i samfundet-

3
- Kirken fik mindre magt, kongen fik mere magt. det var på grund af martin luther og ja man kan sige den var radikal da folk jo selv valgte hvad de ville følge ;) 

4.
stænder samfundet kan samlignes lidt med vores samfund idag, dvs . vi lever under et hiearki hvilket får os til at leve under hinanden alle steder vi kommer hen i verden møder vi vores eget lille "stænder samfund" fx på skolen læreren har mere magt end eleven hvorimod retoren har mere magt end læreren. på fodbold holdet har træneren mere magt end spillerne hvorimod bestyrelseschefen har mere magt end træneren sådan vil det altid være i denne verden alle vil føle sig undertrygt i en eller anden sammenhæng ;:=

reformationen

1) Hvordan adskiller den evangelisk-lutherske kirke sig fra den katolske kirke?
Luther var prostestant og var også med til at gøre danskere prostestanter


2) Hvilke konsekvenser havde reformationen for pavemagten i Europa?

At troes retningen nu blev delt og der blev pludselig plads at den protestantiske troes retning også blev eftertragtet i europa

3) Hvilke konsekvenser havde reformationen for kongerne i de områder, hvor reformationen blev gennemført?

efter reformationen kunne de også få lov til at udnævne bisper de blev verdslig og religiøse ledere

Julie

a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
De privilegerede var kongen,kirken´og de adelige . Kongen opkrævdede skat
og lavede lovede. Kirken opkrævede kirkeskat. De adelige  var skattefrie og måtte bære våben.


b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
Der var også bønder og borgere. De skulle betale skat. De havde intet at sige og derved ingen magt.

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
Efter reformatioen var det  kun kongen, som havde magten. Kirken havde nu kun åndelige magt og kunne ikke ikke kræve kirkeskat.

d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
ELLER
Kom med argumenter for og imod at have et samfund, hvor nogle grupper har privilegier og andre ikke har. Hvilke problematikker kan det give i et samfund? Sammenlign derefter stændersamfundet med det samfund, vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Kan du se en sammenhæng mellem de argumenter du skrev lige før, og de forskelle/ligheder der er mellem to typer samfund? (skriv 150-200 ord).
Dengang var det kongen som bestemte i sanfundet. Han styrede landet og lavede alle lovende. I dag har vi folketing, som laver lovene. Derved at det ikke kun en person, som har magten.. Dronningen i Danmark repræsenter kun landet men hun styrer det ikke. Hun har heller ingen stemmeret. Vi får også meget ud af vores penge, end de gjord dengang. Når man betale til kongen, bruge han dem til at føre krig og bygge store slotte. I dag betaler vi også skat. Skatten gør, at vi kan komme gratis på hospitalt, udannelse og at vi har gode solide veje. Dengang måtte de adelige godt bære våben. Sådan er det ikke i dag. Det er kun politiet og militæret som har ret til det.

Louise Bay Sørensen

Spørgsmål
a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
- De privilegerede stænder var gejstligheden og godsejerklassen eller adelen. De opfattede sig selv som frie. Gejstligheden opfattedes os den nødvendige formidler til sjælenes frelse. Godsejerklassen/adelen skulle forsvare riget.

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
- De andre stænder var borger og bønder. De blev kaldt "ufrie" og "vanbyrdige". Bøndernes opgave var at producere mad til hele samfundet. Og borgerenes at handle og drive håndværk.

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
- Kirken fik mindre magt, kongen fik mere magt.

d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
ELLER
Kom med argumenter for og imod at have et samfund, hvor nogle grupper har privilegier og andre ikke har. Hvilke problematikker kan det give i et samfund? Sammenlign derefter stændersamfundet med det samfund, vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Kan du se en sammenhæng mellem de argumenter du skrev lige før, og de forskelle/ligheder der er mellem to typer samfund? (skriv 150-200 ord).

I dag har alle (Over 18) stemmeret, det vil sige at vi vælger x- antal personer son skal lede landet. øverest er statsminsteren og der ud over en del andre ministre som sammen skal lede landet.
I DK har vi en dronning som repræsenterer landet, men som ikke styre det.
Bønder og borger i stændersamfundet havde ingen ret til at købe jord og ejendom, sådan er det ikke i dag, hvor alle har ret til at købe. 
Jeg vil bedst kunne lide samfundet i dag. dengang var forskellen mellem rig og fattig meget stor, og kriken havde stor magt. I dag er der stadigvæk forskel mellem rig og fattig, men man lægge ikke såmeget mære til det, og kirken har ingen magt i dag.