 |
| Kongeloven, 1665 |
Efter fire lange historietimer er det tid til lidt opsamling på enevælde. Besvar derfor disse fire spørgsmål så godt I kan - skriv jeres svar i en kommentar her nedenunder.
- Hvornår blev enevælde indført i Danmark og hvad var det for et dokument, der officielt indførte enevælde?
- Hvad karakteriserede enevælde?
- Hvordan adskilte enevælde sig fra det der kom før?
- Hvordan adskiller enevælde sig fra vores samfund idag?
Indevældet blev indført i 1660, og bestod af et håndfæste, skrevet af Peter Schumaker.
SvarSletKongen måtte bestemme ALT. Der var dogen nogle få retnings linjer han var påkrævet til at følge, men ellers havde han frit slag.
Adlen fik mindre magt en de havde før. Det var tæt på at adel nu var var en titel, og ikke gav voldsomt mange privilegier. De kunne nu ikke indkræve skatter osv.
Vi har (heldigvis) ikke dikatur idag. Den største forskel er at vi har demokrati og folket må være med til at bestemme landets retning.
1. enevældet blev indført i Danmark 1665 da kongen underskrev Kongeloven.
SvarSlet2 Kendetegnet for enevælder er at det kun er en der bestemer og der er så kongen, da rigsrådetn mistede deres med bestemmelse.
3 Enevælde adskiller sig fra det før da de adelige (rigsrådet) nu er blevet undersåtter.
4 Enevælde adskiller sig fra nu, da kongen (margrete) ikke bestemmer det hele mere men underskriver kun ting og ræpresenter Danmark. Og de ting hun underskriver idag er love som ministre/ statministre har lavet.
Enevælden blev indført i 1660. Det officelle dokumet blev færdig i 1665 og det er kogeloven. Enevælde går ud på, at det kun er kongen som bestemmer. Før var det sådan, at det var de adelige som havde mest magt og at kongen sammen med de andelige skulle tage beslutninger. I dag er det sådan, at vores danske dronning ikke har nogle magt og det er alle ministerne, som laver lovende og tager beslutninger.
SvarSlet1. Enevælde blev indført i Danmark 1660 (Kongeloven 1665)
SvarSletOg dokument var kongeloven.
2. Det er kun kongen der bestemmer.
3. Adlen var med til at bestemme sammen med kongen.
4. I dag har vi en dronnibg men som endelig ikke bestemme så meget, hun skriver bare unde på nogen ting. Det er mister der lover lovene.
1. Det blev indført i 1660 og Frederik d. 3 havde en sekretær, som udformede en ny kongelov.
SvarSlet2. Kongen bestemmer alting helt alene og ingen andre kan bestemme noget
3. Inden enevælde havde de adelige magten, og kongen måtte ikke bestemme noget, uden at få lov af de adelige. Da enevælden kom var det kongen der bestemte det hele alene.
4. Det samfund vi har i dag er at Dronningen ikke må bestemme alt i Danmark. Dengang var det udelukkende kongen som bestemte, og i dag kan dronningen ikke bare bestemme alt.
1. Enevælde blev indført i 1660. Men det officielle dokument Kongeloven kom først i 1665.
SvarSlet2.At adelen mistede sin magt og kongen fik magt over hele rigtet.
3. At adelen nu ikke længere havde den samme magt og var skattefrie, for nu havde kongen hele magten.
4. I dag har dronningen/kongen ingen magt. Hun er mere publicity for landet end magthaver. I dag er det den af befolkningen valgt regeringer der træffer beslutninger som gavner folket.
Enevældet blev indført i Danmark i 1660, og dokumentet, der officielt indførte enevælde, hed "Kongeloven".
SvarSletEnevældet karakteriseres ved, at der kun er en, der har magten. Dette er kongen. Han bestemmer på papiret alt.
Enevældet adskiller sig fra det samfund før, fordi kongen fik alt magten. Før havde adelen magten, og kongen kunne ikke bestemme noget uden dem.
Enevældet adskiller sig fra vores samfund, fordi at Dronningen ikke bare kan bestemme alt, som kongen gjorde den gang.
1. Enevælden blev indført i 1660, og der blev skrevet under på en håndfæstning, som stort set gav kongen al magt.
SvarSlet2. Karakteriserende for enevælden var, at kongen havde overordnet magt. Han bestemte hvem der skulle besidde hvilke poster, og var så at sige, det eneste overhoved i Danmark --> herskede med absolut magt.
3. Før indførelsen af enevælden, havde den valgte konge og det adelige rigsråd i fællesskab haft beslutningsmagten i regeringen.
4. I dag har vi et repræsentativt folketing, og et demokrati, som i fællesskab skal lave lovforslag og lovændringer.
Vi har en statsminister, som udadtil repræsentere landet, men har jo som sådan ikke meget magt, i forhold til enevælde, da der skal være flertal i regeringen. En statsminister har selvfølgelig til opgave at lede landet, og beslutte hvilke sager der først skal behandles, og hvilken retning landet skal tage, hvilket i dag også er en stor opgave, med de udfordringer vi står overfor (navnligt den økonomiske krise).
Vi har derudover stadig kongefamilien som repræsentere Danmark udadtil, men har som sådan ikke meget at skulle have sagt. De må ikke engang på nogen måde ytre sig politisk.
1. Enevælde blev indført i 1660. Dokumentet der officielt indførte enevælde var Kongeloven, som først kom i 1665, fordi det tog lang tid at skrive.
SvarSlet2. Kongen fik magten, og adelen mistede deres magt. Der kom arveregering.
3. Adelen havde meget magt, og var skattefrie. Kongen skulle vælges af adelen og var ikke arvelig.
4. I dag er det ikke kongen/dronningen der bestemmer, befolkningen er med til at bestemme igennem regeringen.
enevælden blev indfødt i 1660 det officelle dokument som lovligøre dette hedder kongeloven at kongen kun havde 3 love som han skunne overholde det var at danmark skulle være jutersk kristne og han måtte ikke dele riget og han måtte ikke ophæve kongeloven det adskille sig fra stefte samfunnet ved at de adelige ikke havde nær så meget magt som gør det adskiller sig fra det samfund som vi har i dag er at vi ikke har en konge som der bestemmer alt selv om vi har en droning men i prencippet bestemmer hun ikke noget.
SvarSletAlex Blach
SvarSlet1. Hvornår blev enevælde indført i Danmark og hvad var det for et dokument, der officielt indførte enevælde?
- i 1650 blev enevælden indført. Det var Frederik den 3.’s håndsfæstning
2. Hvad karakteriserede enevælde?
- Kongen fik alt magten. Han kunne selv lave lovene og fjerne dem igen. HAN MÅTTE ALT bare ikke fjerne Luther kirken og
3. Hvordan adskilte enevælde sig fra det der kom før?
- Før havde adelen meget mere magt. Kongen havde ikke så meget som han har under enevælden
4. Hvordan adskiller enevælde sig fra vores samfund i dag?
- I dag er der demokrati så hvis Helle får en god ide skal den igennem mange personer hvor den ide kommer til en afstemning (for eller imod.) Hvis den bliver stemt for kan den komme videre i systemet. Den gang var det kun kongen der kunne gøre det. Og han kunne frit gøre det. I dag har kongen(dronning) ingen magt hun skal skrive under på loven men hvis hun ikke vil det bliver hun muligvis afsat.
1. enevælden blev indført i 1660. og dokumentet var Kongeloven, som var Danmarks forfatning fra 1665
SvarSlet2. det var kongen som kunne bestemme alt, fordi at rigsrådet(de adelige) mistede sin magt.
3. de adskilte sig fordi at rigsrådet(de adelige)var med til at bestemme sammen med kongen.
4. idag har vi en dronning, men hun bestemmer ikke rigtig noget, men hun skriver under på nogle dokumenter.
1. Hvornår blev enevælde indført i Danmark og hvad var det for et dokument, der officielt indførte enevælde?
SvarSletSVAR:enevældet blev indført i 1660. det var konge loven der gav kongen enevælde.
2. Hvad karakteriserede enevælde?
SVAR: det var altid kongen der bestemte alt.
3. Hvordan adskilte enevælde sig fra det der kom før?
SVAR: adlen havde en større magt. dengang blev kongen valgt af adlen og skulle skive under på en håndfæstning
4. Hvordan adskiller enevælde sig fra vores samfund idag?
SVAR: i dag skal dronningen bare skrive under på alle love der skal indføres. i dag har vi deomkrati og det er derfor politikerne der bestemmer, de er blevet valgt af danmarks befolknig.
1.Danmark blev et enevælde i 1660. Han underskrev i 1665 Kongeloven, som gav Kongen fuld magt over landet og kunne blandt andet vedtage og ophæve love og udskrive skatter.
SvarSlet2.Kongen fik alt magt, imens adelen mistede sin magt.
3.Før enevælde var det adelen, som havde mest magt og hvor Kongen næsten ikke havde noget magt.
4.I dag har vi demokrati, hvor det er ministrene, der bestemmer og laver nye love. Dronningen har derfor ikke så meget magt over landet som dengang.