a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
Kirken var første stand, da den blev opfattet som en nødvendig formidler til at frelse folks sjæle.
Kirken var første stand, da den blev opfattet som en nødvendig formidler til at frelse folks sjæle.
Godsejerklassen og adelen var privilegerede stænder. De var
anden stand. De havde en privilegeret særstilling. De var ’frie’ i modsætning
til borgere og bønder.
b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
Andre stænder var f.eks. borgere og bønder. De var tredje og fjerde stand, og blev opfattet som ’ufrie og vanbyrdige’. Bøndernes arbejde bestod af at producere mælk til samfundet. Borgerne skulle handle og drive håndværk.
c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
Gejstligheden mistede sin privilegerede stilling. Adelen blev derfor alene om at være en ’fri’ stand. Ændringen var radikal da adelens stilling i de næste 100år blev meget dominerende. Adelen ejede omkring 45% af landets jord i 1550.
d)
Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
I modsætning til dengang stændersamfundet eksisterede, er vi
i dag mere lige placeret. Der er som sådan ikke nogen der har ret til mere end
vi andre har. Vi er heller ikke delt op i borgere, adelige osv. Derudover
vælger vi også selv hvilket arbejde vi vil have, det vælger vi ikke ud fra
vores stand. Jeg kan bedst lide det samfund vi har i dag.
Fint. God pointe med at adelens position blev styrket efter reformationen. Det er vigtigt.
SvarSlet