Spørgsmål til oplyst enevælde

Samtidig gengivelse af Struensee og Brandts henrettelser, 1772.



I skal skrive et faktaspørgsmål til teksten (faktaspørgsmål starter tit med hvem, hvor, hvornår og svaret kan findes ved at kigge det rigtige sted i teksten).

 

Derefter skal I skrive et tænkespørgsmål til teksten (tænkespørgsmål starter tit med hvorfor, hvordan, hvad nu hvis og svaret kan ikke gives ved at kigge et sted i teksten - istedet kræver svaret, at man tænker sig om).

Skriv jeres spørgsmål som en kommentar til dette indlæg. Husk at skrive faktaspørgsmål eller tænkespørgsmål foran, så man ved hvad der er hvad.



Enevælde: Opsamling

Kongeloven, 1665

Efter fire lange historietimer er det tid til lidt opsamling på enevælde. Besvar derfor disse fire spørgsmål så godt I kan - skriv jeres svar i en kommentar her nedenunder.

1. Hvornår blev enevælde indført i Danmark og hvad var det for et dokument, der officielt indførte enevælde?
2. Hvad karakteriserede enevælde? 
3. Hvordan adskilte enevælde sig fra det der kom før?
4. Hvordan adskiller enevælde sig fra vores samfund idag?

Alex

Alex J

A)      

 De privilegerede stænder var kirken, kongen og adel der var ingen af dem der skulle betale skat. Kongen og adel måtte bære våben. Adelige der måtte være kansler og andre høje stillinger.

B)       bønderne/borgerne de skulle betale mange skatter. De skulle betale til kongen kirken og adelen de måtte ikke ret meget de kunne ikke blive kansler.

C)      Kirken mistede rettigheden til at opkræve skatter og til at være den religiøse leder. Det blev så kongen som gjorde det efter reformationen. Adelen mistede ingen rettigheder efter reformationen

D)     I dag har Kirken ingen magt overhovedet. der er ikke mange der går i kirke mere. Kirken tjener stadig lidt penge når danskerne er medlem af folkekirken. Men det er frivillig så de har ingen magt. Den gang i stænder samfundet var det de rige der skulle have penge så de fik bare de fattige til at betale skat til dem. Den gang var det kongen og kirken der havde alt magten. Nu har kirken ingen magt og dronningen har reelt ingen magt. Nu skal hun kun skrive under på de nye danske love, men det er bare noget hun skal for den dag, hvor hun ikke gør det, vil hun sandsynligvis blive afsat. Den dag i dag er der mere fokus på alle i samfundet både de rige, middelklassen og de fattige i dag er det mere rimeligt sammensat. I dag er det de rige der betaler mest i skat det hedder top skat. fra 2013 skal alle der tjener mere end 421.000 kr. betale top skat hvorimod middelklassen og de fattige betaler bund skat. Det er så alle der tjener mindre end 421.000 kr. der betaler bund skat.

Daniel

a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?

De priveligerede stænder, var de såkaldte gejstlige og adelige. Mens de selv stod fri fra skatter, havde de mulighed for at opkræve skatter fra bønderne, og andre almindelige borgere. De havde derudover, tilladelse til frit at bære våben. 

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?

De andre stænder, var borgere og bønderne. De havde som sådan ikke det store at skulle have sagt, og skulle betale den skat de blev påkrævet. De var underlagt de gejstlige og adelige. 

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal? 

Det havde påvirkning på mange ting i stændersamfundet, men mest påfaldende er det, at kirken fik frataget en stor del af magten. De kunne som sådan ikke kræve kirkeskatter, og det var nu alene kongen der havde den religiøse magt, og kirken skulle kun stå for det åndelige. Derudover var det kongen, og ikke paven som havde til opgave at finde landets biskopper. 


d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
ELLER
Kom med argumenter for og imod at have et samfund, hvor nogle grupper har privilegier og andre ikke har. Hvilke problematikker kan det give i et samfund? Sammenlign derefter stændersamfundet med det samfund, vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Kan du se en sammenhæng mellem de argumenter du skrev lige før, og de forskelle/ligheder der er mellem to typer samfund? (skriv 150-200 ord). 

Man kan på en måde godt sige, at datidens stændersamfund var højreorienteret ud i ekstremerne (hvis man skulle sætte det i et politisk perspektiv), da det i høj grad var de rige der havde noget at sige, og de fattige skulle indordne sig. Det var også de fattige, som skulle betale skatterne til de rige, så de blev endnu mere rige. Det var ikke et repræsentativt samfund vi levede, som vi gør det den dag i dag. I dag ser man jo hvordan samfundet, prøver at holde sammen på det hele, og give til dem der ikke har så meget. De rige betaler mere skat end middelkassen, for at bidrage til et bedre Damnark. Jeg vil da selvfølgelig klart, foretrække den levestil og standard vi har i dag, hvor alle har noget at skulle sige, og vi har et mere repræsentativt samfund, hvor pengene er fordelt over det hele, i stedet for kun hos de rige. 

Frederikke

a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
- kirken er af første stand fordi den bliver set som den nødvendige formidle til at frelse sjæle. Anden stand var godsejerklassen eller adelen de skulle forsvare riget.

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
- borgere og bønder blev set som tredje og fjerde stand, bønderne de skulle producere mad til hele samfundet, og borgerne skulle handle og drive håndkraft.

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
- kirken havde mistet stort set hele sin magt efter Martin Luther, og derfor blev stort set alt magt overladt til adelen.  

d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
- der er nogen ligheder f.eks. der er nogen der bestemmer, men i dag kan ”borgerne” selv være med til at bestemme nogen af de folk som der skal bestemme. Dengang som og som nu bliver der stadigvæk opkrævet skat men den skat som der bliver opkrævet får man mere glæde af end man gjorde den gang, for dengang gik stort set det hele til kongen og kirken men nu kommer det ”borgerne” til gode. Jeg kan selv bedst lide det samfund der findes i dag for det er noget folket er med til at bestemme hvem der skal have lov til at hjælpe dronningen til at ”styre landet”.

Maja

a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
Kirken var første stand, da den blev opfattet som en nødvendig formidler til at frelse folks sjæle.

Godsejerklassen og adelen var privilegerede stænder. De var anden stand. De havde en privilegeret særstilling. De var ’frie’ i modsætning til borgere og bønder.

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
Andre stænder var f.eks. borgere og bønder. De var tredje og fjerde stand, og blev opfattet som ’ufrie og vanbyrdige’. Bøndernes arbejde bestod af at producere mælk til samfundet. Borgerne skulle handle og drive håndværk.

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
Gejstligheden mistede sin privilegerede stilling. Adelen blev derfor alene om at være en ’fri’ stand. Ændringen var radikal da adelens stilling i de næste 100år blev meget dominerende. Adelen ejede omkring 45% af landets jord i 1550.

d)
Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).

I modsætning til dengang stændersamfundet eksisterede, er vi i dag mere lige placeret. Der er som sådan ikke nogen der har ret til mere end vi andre har. Vi er heller ikke delt op i borgere, adelige osv. Derudover vælger vi også selv hvilket arbejde vi vil have, det vælger vi ikke ud fra vores stand. Jeg kan bedst lide det samfund vi har i dag.

Jakob Kastrup Andersen

a) De privilegerede stænder var de gejstlige og adelige. De havde ret til at indkræve skatter fra borgerne/bønnerne, mens at de selv har skattefri. De kunne uden problemer gå med våben på åben gade uden det var ulovligt.

Hvis en krig brød ud,var det deres pligt at forsvare Danmark. De kunne indkalde bønner og borgere til at gå med i krig. De gejstlige mistede en stor slat af deres rettigheder efter reformationen.

b) Der eksiterede også andre stænder (surprise!) disse var de borgerne/bønderne. De var samfundets ”underdogs”, og havde ikke meget at sige. De skulle betale skatter til både Kongen, adlen og kirken. Selvom de betalte utroligt meget i skat fik de stort set ingen velfærd.

De levede primært af handel og produktion af mad (korn). Bonus info: Skatten skulle ikke nødvendigvis betales med valuta, men kunne også betales med naturalier såsom korn.

c) Ændringen af samfundet havde størst konsekvenser for kirken. Meget af deres magt blev skærpet, eks. Skulle bønderne ikke længere betale kirkeskat og kongen skulle nu vælge biskopperne i stedet for paven. Kongen var nu også den religiøse leder, og kirken havde kun åndelig magt.

d) Der var utroligt mange ikke smarte ting ved et stændersamfund. Både at de fattige skulle betale så de rige kunne blive endnu rigere. Idag er det jo stik modsat, for nu er det jo de rige som betaler til de fattige. Dog kan det jo stadig sammenlignes med idag, da vi stadig har et uskrevet heraki. De sociale normer forfølger os også idag, ligesom det gjorde dengang.

Hvem har skrevet dette her?

1
- de privilegerede stænder var: adler konger kirken inden reformationen godsejere  
2

- Der var borgerne og bønderne som blev betragtet som de laveste i samfundet-

3
- Kirken fik mindre magt, kongen fik mere magt. det var på grund af martin luther og ja man kan sige den var radikal da folk jo selv valgte hvad de ville følge ;) 

4.
stænder samfundet kan samlignes lidt med vores samfund idag, dvs . vi lever under et hiearki hvilket får os til at leve under hinanden alle steder vi kommer hen i verden møder vi vores eget lille "stænder samfund" fx på skolen læreren har mere magt end eleven hvorimod retoren har mere magt end læreren. på fodbold holdet har træneren mere magt end spillerne hvorimod bestyrelseschefen har mere magt end træneren sådan vil det altid være i denne verden alle vil føle sig undertrygt i en eller anden sammenhæng ;:=

reformationen

1) Hvordan adskiller den evangelisk-lutherske kirke sig fra den katolske kirke?
Luther var prostestant og var også med til at gøre danskere prostestanter


2) Hvilke konsekvenser havde reformationen for pavemagten i Europa?

At troes retningen nu blev delt og der blev pludselig plads at den protestantiske troes retning også blev eftertragtet i europa

3) Hvilke konsekvenser havde reformationen for kongerne i de områder, hvor reformationen blev gennemført?

efter reformationen kunne de også få lov til at udnævne bisper de blev verdslig og religiøse ledere

Julie

a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
De privilegerede var kongen,kirken´og de adelige . Kongen opkrævdede skat
og lavede lovede. Kirken opkrævede kirkeskat. De adelige  var skattefrie og måtte bære våben.


b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
Der var også bønder og borgere. De skulle betale skat. De havde intet at sige og derved ingen magt.

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
Efter reformatioen var det  kun kongen, som havde magten. Kirken havde nu kun åndelige magt og kunne ikke ikke kræve kirkeskat.

d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
ELLER
Kom med argumenter for og imod at have et samfund, hvor nogle grupper har privilegier og andre ikke har. Hvilke problematikker kan det give i et samfund? Sammenlign derefter stændersamfundet med det samfund, vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Kan du se en sammenhæng mellem de argumenter du skrev lige før, og de forskelle/ligheder der er mellem to typer samfund? (skriv 150-200 ord).
Dengang var det kongen som bestemte i sanfundet. Han styrede landet og lavede alle lovende. I dag har vi folketing, som laver lovene. Derved at det ikke kun en person, som har magten.. Dronningen i Danmark repræsenter kun landet men hun styrer det ikke. Hun har heller ingen stemmeret. Vi får også meget ud af vores penge, end de gjord dengang. Når man betale til kongen, bruge han dem til at føre krig og bygge store slotte. I dag betaler vi også skat. Skatten gør, at vi kan komme gratis på hospitalt, udannelse og at vi har gode solide veje. Dengang måtte de adelige godt bære våben. Sådan er det ikke i dag. Det er kun politiet og militæret som har ret til det.

Louise Bay Sørensen

Spørgsmål
a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
- De privilegerede stænder var gejstligheden og godsejerklassen eller adelen. De opfattede sig selv som frie. Gejstligheden opfattedes os den nødvendige formidler til sjælenes frelse. Godsejerklassen/adelen skulle forsvare riget.

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
- De andre stænder var borger og bønder. De blev kaldt "ufrie" og "vanbyrdige". Bøndernes opgave var at producere mad til hele samfundet. Og borgerenes at handle og drive håndværk.

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
- Kirken fik mindre magt, kongen fik mere magt.

d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
ELLER
Kom med argumenter for og imod at have et samfund, hvor nogle grupper har privilegier og andre ikke har. Hvilke problematikker kan det give i et samfund? Sammenlign derefter stændersamfundet med det samfund, vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Kan du se en sammenhæng mellem de argumenter du skrev lige før, og de forskelle/ligheder der er mellem to typer samfund? (skriv 150-200 ord).

I dag har alle (Over 18) stemmeret, det vil sige at vi vælger x- antal personer son skal lede landet. øverest er statsminsteren og der ud over en del andre ministre som sammen skal lede landet.
I DK har vi en dronning som repræsenterer landet, men som ikke styre det.
Bønder og borger i stændersamfundet havde ingen ret til at købe jord og ejendom, sådan er det ikke i dag, hvor alle har ret til at købe. 
Jeg vil bedst kunne lide samfundet i dag. dengang var forskellen mellem rig og fattig meget stor, og kriken havde stor magt. I dag er der stadigvæk forskel mellem rig og fattig, men man lægge ikke såmeget mære til det, og kirken har ingen magt i dag.

Line Lund

a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?
 -  de privilegier er de gejstlige, kongen og de adelige,  de kan kræve skatter af bønderne og borgerne.
Kongen kan lave love
Adel har tilladelse til at bære våben
b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?
- borger og bønder, de skulle bare betale og gøre hvad der blev sagt for de havde ingen magt. 
c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?
- Kirken fik ikke lov at opkræve skat mere,  for under reformationen afskaffede Martin Luther afledsbreve og lavede kæmpe rof inden for kirken for han mente det var forkert.

d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide?
-Forskellen på nu og stænder samfundet den gang, er at den gang var det kongen der bestemte og fik hjælp af rigsrådet. I dag har man folketinget til at afgøre de nye love.
Lighederne er at borgerne og bønderne stadig skal betale skat, men i dag går pengene til sygehuse og andre offentlige ting, så vi kan få glæde af dem når vi fx. Skal på sygehuset. Kongen(dronning Margrethe) bruger dem ikke på slotte og andre fornøjeligheder.
Kirken har stadig samme magt i samfundet.
I dag er der ingen der må bærer våben anden ind hvis de skal på jagt og har en våbentilladelse.
 
Jeg Kan bedst lide samfundet som der er idag, da der er ingen der er undertrykte af Kongen, og man selv kan bestemme.

Emma

Svar på spørgsmål:

A) De privilegerede stænder var de adelige og gejstlige, hvor deres opgave var at de skulle forsvare landet. Derfor havde disse to privilegerede en særstilling og så sig selv som frie i modsætning til bønderne og borgerne. De adelige og gejstlige betalte derfor ikke skat og måtte blandt andet også bære våben og opkrævede også skatter. 

B) Andre stænder var blandt andet kirken, der før reformationen var den religiøse leder og opkrævede kirkeskat. Kirken havde ligeså meget magt som Kongen, men efter reformationen mistede Kirken alt sin magt og fik kun den åndelige magt. Kongen blev derfor både den verdslige og religiøse leder efter reformationen.  Efter reformationen udnævnte Kongen også biskopper, mens han opkrævede almindelig skat og lavede nye love. Den sidste var bønderne og borgerne, som ligger allernederst. De blev kaldt for de ”ufrie”. Bønderne skulle være dem, der producerede mad til hele samfundet og borgerne skulle handle og drive håndværk. Begge grupper skulle betale skal til Kongen og før reformationen skulle de også betale skat til kirken. 

C) Der skete det at kirken mistede sin magt, mens Kongen fik mere magt og blev både den verdslige og religiøse leder. Kirken mistede også sin kirkeskat og havde kun den åndelige magt tilbage. 

D) Selve samfundet der eksisterede dengang var mere et opdelt samfund end det man har i dag. Dengang skulle kun bønderne og borgerne betale i skat, mens adelen og Kongen skulle ikke, men i dag skal alle betale skat undtagen dronningen. Vi får også meget mere gavn af pengene end man gjorde dengang, da Kongen brugte pengene på at bygge nye slotte og på krige. I dag kan man bruge pengene på, at vi kan komme gratis til tandlægen eller på hospitalet eller til uddannelse. De adelige i dag har heller ikke så mange fordele som de havde dengang. I dag skal adelen betale skat og bærer heller ikke våben, det er kun, hvis man har bevis på at man må. Af de to samfund, så foretrækker jeg mest til det samfund vi har i dag, fordi at vi i dag har et meget mere lige samfund og har et demokrati som til gode ser alle og der er derfor en større respekt i landet.

    

Cecilie Als

a) De privilegerede stænder var godsejerklassen og adelen. Disse var skattefrie og skulle altså ikke betale skatter til kirken og kongen. De modtog dog selv en skat fra bogerene/bønderne. Derudover måtte skulle de også føre krig og bære våben. Dette var heller ikke almindeligt på denne tid, da både heste og våben var meget dyre. De skulle altså forsvare riget og havde en priviligeret særstilling i samfundet.

b) De andre stænder der fandtes var kongen, kirken og borgerne/bønderne. Kongen havde det godt både før og efter reformationen. Han opkrævede almindelige skatter fra borgerne/bønderne og var overhovedet. Under reformationen var han dog overhoved sammen med kirken, som var styret af Paven, men også var den kirkelige leder af landet. Før reformationen opkrævede kirken kirkeskat, men dette gjorde de ikke efter reformation. Her var kirken "under" kongen og havde kun åndelig magt, den kunne ikke længere opkræve kirkeskat.

Borgerne/bønderne havde det dårligt både før og efter reformationen. De havde ingenting at sige og skulle betale en masse skatter. Før reformationen betalte de både til kirken, konge og adelen, men efter reformation skulle de "kun" betale til adelen og kongen. Deres opgave har hele tiden være den samme, nemlig at producere mad og handle med varer.

c) I stændersamfundet skete der en radikal ændring ved reformationen. Kirken gik fra at være overhoved sammen kongen til kun at have åndelig magt, mens kongen blev både verdslig og kirkelig leder af landet. Dette var en radikal ændring, fordi kirken gik fra at være overhoved og kunne opkræve skatter til ikke at have nogen form for magt.

d) Der er mange ligheder i stænderfundet og det samfund, vi lever i i dag. Fx betaler vi stadig skat i dag, ligesom de gjorde dengang. I dag betaler dronningen heller ikke skat, ligesom kongen ikke gjorde det dengang. I dag går skatten dog mere til vores end fordel, end den gjorde den gang. I dag betaler vi skat, så vi kan komme gratis på sygehus og bygge større ny ting som fx broer. En af forskellen er dog, at de adelige den gang måtte bære våben og føre krig, sådan er det ikke i dag. For i dag er det kun militær og politi, der må bære våben. Dengang var samfundet meget mere opdelt i "svage" og "stærke" end det er i dag.

Anne Schøler

A) De privilegerede stænder var adel og godsejerklassen, og de skulle forsvare riget. De havde privilegeret særstilling og de opfattede sig selv som frie, i modsætning til tredie og fjerde stand (borgere og bænder), som blev kaldt de ufrie og vanbyrdige. Adelen var skattefrie, og de måtte bære våben. De opkrævede dog også selv skatter.
  
B) De andre stænder som fandtes var kongen, kirken og borgere/bønder. Inden og efter reformationen stod kongen øverst. Han var en verdslig og religøs leder, og han udnævnte bisper. Han opkrævede også skat, og han lavede også love. Kirken stod dog bedre inden reformationen end efter. Inden reformationen var kirken øverst sammen emd kongen, og kirken opkrævede på det tidspunkt kirkeskat. Efter reformationen havde kirken kun åndeligmagt, som fx at de siger "du kommer i helvede" eller "du kommer op til Gud". Før reformationen stod borgere/bønder dårligere end efter reformationen. Inden reformationen skulle de betale flere skatter, end efter reformationen, da det efter reformationen kun var adelen og kongen der opkrævede skatter. Derud over skulle de stadig producere mad og handel med varer.

C) Kongen blev både verdslig og kirkeligleder efter reformationen. Han blev den "øverste" alene, fordi at kirken blev rykket ned under ham. Kirken mistede sin kirkeskat, og havde derfor ikke så meget magt.

D) I stændersamfundet var det ikke alle der skulle betale skat, men i dag skal alle betale skat, undtagen Dronningen. Der er ligheder med dengang fordi at dengang skulle kongen ikke betale skat, og det skal dronningen heller ikke i dag. Dengang var der meget mere opdeling, der var de "svage" og de "stærke" og borgere/bønder var meget dårligere stillet end alle andre. I dag er vi mere lige stillet, og alle skal betale skat og arbejde. Der er ikke nogle opdeling på hvem der er "stærk" og hvem der er "svag". I dag er der heller ikke nogen der må bære våben som de måtte dengang. I dag er det kun politiet der må bære våben, og det er kun for sikkerhedens skyld. Dengang betalte de skat til gårde og sådan, og i dag betaler vi skat for at "hjælpe" os selv. Vi kan komme gratis på sygehuset hvis vi er syge, og de kan bygge nye broer, bygninger osv. fordi de betaler skat. Vi får mere ud af at betale skat nu, end de gjorde dengang.    
                                            

Maria

A: De priviligeret stænder var både inden og efter reformationen Adelen. De var priviligeret på den måde at de havde skattefrihed og måtte bære våben. Derudover havde de også retten til at opkræve skatter fra bønderne og borgerne

B: De andre stænder var Kirken, der inden reformationen var religiøse leder, men også havde retten til at opkræve skat. De var side om side med kongen de mest magtfulde i samfundet. Men efter Reformationen mistede kirken en stor del af sin magt, og havde kun den åndelige magt tilbage. Altså det kom til at ligne det kirkesamfund vi har nu. Kongen var side om side med kirken den mest magtfulde. Han var verdslig leder, havde retten til at opkræve almindelig skat, og lave love. Men efter reformationen blev han både religiøs og verdslig leder, fik retten til at udnævne biskopper og derudover havde han stadig retten til at opkræve skatter og lave love. Nederst var bønderne og borgere. De havde ikke rigtig nogle fordele, de skulle betale skatter til kirken, adelen og kongen, og bønderne skulle producere  mad og borgerne handle. Efter reformationen var der ikke så meget der forandrede sig for dem. De skulle dog ikke betale skat til kirken mere.

C: Der skete en radikal forandring efter reformationen, på den måde at kirken mistede den store magtrolle den havde haft tidligere. Det betød at kongen fik den magt kirken tidligere havde haft og fik retten til at opkræve skatter. For bønderne og borgerne betød det at de kun skulle betale skat til kongen og adelen.

D: Stændersamfundet var nok mere opdelt end det er i dag. I dag betaler vi ikke skat direkte til kongen/dronningen mere, men derimod betaler vi til samfundet og får selv udbytte af de penge vi betaler. De går til sundhedsvæsnet f.eks. Derudover har vi selv været med til at vælge hvem der skal styre landet, og de skal tilgodese vores interesser, i stedet for at bruge pengene på at bygge slotte og se glamourøse ud. Kongehuset modtager dog stadig en sjat penge for at repræsenterer landet i udlandet, men pengene går ikke ubeskåret til kongehuset. Der er heller ikke den samme opdeling mere, det har ikke mange fordele ved at være adelig, man får ikke skattefrihed og man må heller ikke bære våben, de har måske et gods og kommer til nogle fine fester, men det er vist det. Kirken har heller ikke megen magt tilbage, man betaler dog 0,7% i kirkeskat hvis man er medlem af kirken så de får lidt ud af det. I det samfund vi lever i idag er der høre de fleste af os nok til borger/bønder standen. Vi betaler stadig en kæmpe skat, men forskellen er at pengene også kommer os til gode, selvom det er mange penge der skal betales. Det er også stadig de almindelige mennesker der står for handlen og produktionen af mad. Jeg fortækker personligt vores velfærdssamfund selvom det ikke er perfekt.

nanna

 a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?

SVAR:
konge, kirken og adelen er privilegeret og kan opkræve skatter.

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?

SVAR:
de sidste stænder er borger/bønder som var dem der skulle betalle skatter til kirken, kongen og adelen. det var også borgerne og bønderne der arbejde hårdest og fik samfundet til at køre igen.   

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?


SVAR:
efter reformationen var det kongen der bestemte både over det religiøse og det verdslige. før bestemte kongen kun over det verdslige og kirken tog sig af det religiøse. men nu har kirken kun åndelig magt. 





d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).


SVAR:
  da stænder samfundet eksisterede havde det betydning, om man var født af en der i forvejen var højt i samfundet, var man det var man også selv højt i samfundet og kunne derfor blive til noget stort. var man derimod født som alm. borgen kunne man kun blive det samme som ens forældre var og man risikerede at knokle røven ud af bukserne. man kunne også godt gøre noget godt for kongen og med lidt held blive adelig, men det var nu ikke de fleste det skete for.
i dag kan man bliver lige hvad man vil uanset hvad ens forældre er. de flest uddannelser er for os i Danmark "gratis" . selv om en forældre sad hårdt i det, da man var barn kan man godt tage en høj uddannelse og tjene godt med penge. jeg fortrække helt klart at live i dag en den gang, da før var ens økonomi/indtjening  mest baseret tilfældighed, der med ment at det er tilfældigt hvilken familie man er født ind i.                                     

Stændersamfund: Spørgsmål

Stændersamfundet var et opdelt samfund, hvor de forskellige samfundsgrupper havde forskellige pligter og privilegier. Sådan var samfund opbyggede i hele Europa i middelalderen især. Det er dét, opgaverne nedenunder handler om.

I skal besvare spørgsmålene i et indlæg her på bloggen. I skal gøre det enkeltvis. Titlen på jeres indlæg skal være jeres navn. Indlægget skal have etiketten 'Stændersamfund'.

Spørgsmål
a) Hvem var de privilegerede stænder, og hvilke privilegier havde de?

b) Hvilke andre stænder fandtes der, og hvilke forhold levede de under?

c) Der skete en radikal ændring med stændersamfundet ved reformationen. Hvad var det for en ændring, og hvorfor var den radikal?

d) Sammenlign stændersamfundet med det samfund vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilket slags samfund kan du bedst lide? Kom med gode argumenter! (skriv 150 ord, plus-minus 20 ord).
                               ELLER
Kom med argumenter for og imod at have et samfund, hvor nogle grupper har privilegier og andre ikke har. Hvilke problematikker kan det give i et samfund? Sammenlign derefter stændersamfundet med det samfund, vi lever i i dag. Hvilke forskelle og ligheder er der? Kan du se en sammenhæng mellem de argumenter du skrev lige før, og de forskelle/ligheder der er mellem to typer samfund? (skriv 150-200 ord).

Reformationen: Opsamling

Fordi den sidste fredagstime gik op i hat og briller og blog-profiler, så prøver vi at samle op på reformationen herinde på bloggen i stedet for. Derfor:

Skriv jeres svar på følgende spørgsmål 3 i en kommentar på dette indlæg - og jeg vil se bud fra jer allesammen.

1) Hvordan adskiller den evangelisk-lutherske kirke sig fra den katolske kirke?

2) Hvilke konsekvenser havde reformationen for pavemagten i Europa?

3) Hvilke konsekvenser havde reformationen for kongerne i de områder, hvor reformationen blev gennemført?

Skærsilden

Her kan I se et eksempel på en fortolkning af Himmel og Helvede i Middelalderen, og som I kan se er det ikke alle, der kommer op til Jomfru Maria og Jesus i Himlen :)

Reformationen: Tegning

Hvornår var reformationen?

Hvem var den vigtigste mand under reformationen, og hvad huskes han for i dag?

Hvordan relaterer tegningen nedenunder sig til reformationen?

Velkommen til 1.ks historieblog!

Her skal vi dele en masse fagligt med hinanden - fx en 'ordbog' over svære ord, opgaver, diskussioner og meget mere.

Jeg håber, vi alle kan få meget stor glæde ud af bloggen og lære en masse :)

Mens I venter på spændende indlæg fra mig, kan I bedrive lidt kildekritik på dette billede af Jellingestenen: Tror I det er originalen eller ej? Hvorfor?